I alle husstande er der fra forsyningen monteret en måler til afregning af ens forbrug. De gamle målere med drejeskive anses for udfaset og beskrives derfor ikke.
I 2019 kom der en ny målerbekendtgørelse (Bek. 75, 25/01/2019) med et krav om, at nye målere hos egenproducenter skulle være summationsmålere. Siden indførelsen af de elektroniske elmålere, har en stor del af de målere, der var på markedet, dog været fasemålere. Målerbekendtgørelsen dikterer, at egenproducenter, der i forvejen har en fasemåler, kan kræve den udskiftet til en summationsmåler, mod at betale for netselskabets omkostninger til udskiftningen.
En fasestrømsmåler registrerer forbrug/produktion separat i installationens tre faser. Forenklet set kan fasemåleren registrere produktion ud på elnettet i én fase, samtidig med at der registreres forbrug fra nettet i en anden fase. Fasemåleren registrerer det, der rent faktisk sker – at der flyder energi i begge retninger i hver sin fase. Prisen for den el, der købes og sælges, er dog ofte forskellig, hvorfor det ikke er den mest rentable løsning. Den bedste løsning er at tilslutte de apparater, der bruger el på den, eller de samme faser, som solcelleanlægget sidder på, så du reelt bruger den el, dit solcelleanlæg har produceret.
Summationsmåleren registrerer også forbrug/produktion separat i installationens tre faser, men den summerer de tre målinger til én - og det betyder, at forbrug og produktion modregnes i måleren. Eksempel: hvis dit solcelleanlæg leverer 2 kW i en fase, samtidigt med at din varmepumpe bruger 3 kW, summerer måleren det til 1 kW forbrug fra nettet (-2 + 3 = 1).
Du kan ikke direkte se på måleren, om det er en fase- eller summationsmåler, men det kan læses ud fra målertypen. Det vil være for omfattende at vise alle vore forskellige målertyper, men her er et par af de mest gængse:
Figur 1 Echelon måler
Figur 2 Kamstrup måler
Figur 3 Landis + Gyr