Formålet med en inverter er at omdanne jævnspænding til vekselspænding. Invertere fåes både som enfaset og trefaset løsninger. Vælges der en en faset inverter må den maksimalt sende 16A ud på nettet.
Standard inverteren er en nettilsluttet inverter som fåes med eller uden transformer. Standarden idag er uden transformer, hvilket betyder at den ikke er galvanisk adskilt imellem solcellerne og nettet. Det vil i praksis sige at jævnspændingen ude på solpanelerne er bundet elektrisk sammen med el-nettet.
Vælger man en inverter med transformer vil det være en galvanisk adskillelse imellem jævnspændingen på solcellerne og så el-nettet.
En nettilsluttet inverter er synkroniseret med el-nettet og ved at hæve spændingen en smule lokalt i installationen, så betyder det at strømmen kan løbe ud af huset istedet for ind i huset.
Det at inverteren hæver spændingen kan være et problem hvis den installation som anlægget monteres på har et svagt net. Med et svagt net, menes der er stor modstand imellem transformer og så den lokale installation. Ved stor modstand, f.eks lille kabel dimension og lang afstand. Så skal inverteren hæve spædingen betragtelig og i nogle situationer så meget at den kommer udenfor lovligt spændingsområdet. Gør den det vil den lukke ned,
En ø-drift inverter vil ikke være synkroniseret med nettet og kan køre som stand-alone, f.eks i kolonihaver mm. Den vil typisk være enfaset og transformerløs. De fåes også som 3 fasede.
En hybrid inverter kan styre op og afladning af et batteri. Nogle hybrid invertere er AC koblede og andre er DC koblede og nogle kan klare begge.
En AC koblet hybrid inverter kan oplade et batteri via en AC kobling, altså ved at tilslutte inverteren direkte i installationen. Det vil sige at en sådan inverter ikke kan tilkobles solceller direkte.
En DC koblet inverter har indgange til solceller og en indgang til et batteri. Den kan fra solcellerne bestemme om den skal lade på batteriet eller sende strømmen ud på nettet. Det er ikke alle DC koblede hybrid invertere som kan lade fra el-nettet.